God sommerferie!

Kære Elever, forældre og personale

Det er med stor glæde, at jeg fra i dag, fredag d. 1. juli, er fuldt tilbage som skoleleder på Skt. Josefs Skole.

Det har været en lærerig rejse tilbage, hvor jeg siden 1. juni har været regelmæssigt på skolen og langsomt overtaget flere og flere af mine ansvarsområder og opgaver. Det betyder også, at Hanne Legaard genindtræder i sin stilling som viceskoleleder på Skt. Josefs Skole.

Den støtte og support jeg fra dag ét har mødt fra skolens bestyrelse og personale, er helt sikkert medvirkende til, at jeg så hurtigt er kommet tilbage på benene.

Her på skolen har glade børn, dejlige tilkendegivelser og samtaler med jer forældre samt et helt fantastisk personale gjort vejen tilbage så meget lettere. Tak for det.

Jeg ønsker alle på Skt. Josefs Skole en rigtig god sommer og jeg glæder mig til at se jer til et nyt skoleår i august.

Fra skolens bestyrelsesformand sender jeg også en hilsen om en god sommer til alle og en tak for opbakningen til skolen igennem de sidste krævende og turbulente år.

Med venlig hilsen

Mads Frost Hansen
Skoleleder

Rikke Holm