Dimission 2022

Dimission for 9. årgang i går i Sct. Laurentii Kirke. Traditionel og stemningsfuld ceremoni, hvor vi kunne sige tillykke til alle afgangseleverne. Der var det hele; fællessang, taler, solosang og overrækkelse af beviser og naturligvis sluttede vi af med Fadervor og Velsignelsen.

Som noget nyt var der ikke bare én elevtale, men hele 5 - en tale fra hver klasse. Ikke et øje var tørt, da alle lærere lige fra 0. blev hædret for deres store indsats for både at uddanne og danne eleverne. Alle talere havde fokus på fællesskab. Både sjove og alvorlige taler, hvor opgaven med at repræsentere - netop fællesskabet - blev taget seriøst. I gjorde det så godt alle sammen!

I skolelederens tale, se nedenfor, var der fokus på mod og ”modvindskompetence”, at ”vi alle kommer til at møde modstand, modvind og modgang. Og alt dette med ”mod”- foran, kræver netop - mod. Mod til at fejle. For det er kun den, der ikke laver noget, der ikke laver fejl”. Og at det sagtens kan lykkes at være modig fordi: ”Kig op – der er så mange mennesker omkring jer, der vil jer det alt bedste – forældre, bedsteforældre, venner, jeres lærere, naboen - og nu er vi jo i en kirke… hvis I kigger endnu højere op… I er aldrig alene!”

Vi ønsker jer solskin og medvind alle dage - og kun ganske lidt modvind.

DIMISSIONSTALE 2022, 9. årgang

 Kære unge mennesker - kære afgangselever

Tillykke med jeres afgangsprøve, tillykke med jeres afslutning af 9. klasse her på Skt. Josefs Skole. Nogle af jer har gået på skolen i rigtig mange år – lige fra 0. Andre af jer har ikke været her helt så mange år.

 Men tilbage til jer og jeres 9. klasse, og for så vidt også 8. klasse, som blev anderledes år, anderledes end I og vi havde forestillet os. COVID-19 har fyldt rigtig meget...

 Alligevel har vi søgt både at danne og uddanne jer. Uddannet er I blevet, og også dannet – det har vi i hvert fald været vores mål.

 Og dannelsen begynder i 0. klasse. I har måske set vores videoer der fortæller om, hvad vi kan, had vi gør og hvad vi vil i 0. klasse. Og Marlene, én af vores børnehaveklasseledere bruger et fantastisk begreb, som jeg ikke har hørt før: ”modvindskompetence”. I skal lære at kunne navigere i og tåle modvind. For det, jeg håber I har fået med jer nu - efter 10 eller færre år på Skt. Josefs skole, det lagde vi grundstenen til allerede, da I begyndte i børnehaveklassen. Og selv om jeg i slutningen af talen, kommer ind på vejret, og jeg kommer ikke til at tale om snestorme og skybrud, så er noget af det vigtigste i en livsdannelsesproces, at vi kommer til at møde modstand, modvind og modgang. Og alt dette med ”mod”- foran, kræver netop - mod. Mod til at fejle. For det er kun den, der ikke laver noget, der ikke laver fejl.

 Få har sagt det med modvinden smukkere end Per Krøis Kjærsgaard. Og hvem er det nu, han er? Det er ham, der har skrevet ”Linedanser”, som rigtig mange af os har sunget i kirken til mange konfirmationer:

Og en dag gør livet ondt

det ved jeg at det vil.

For livet er et liv på trods

smerten hører til.

 Ud af sorgen vokser lykken

og livet

i påskens evige fest.

De stærkeste rødder har træ’r i blæst.

 Jeg skal undlade at bryde ud i sang, selv om man kunne have en vældig lyst til det.

Fra skolens formål og værdigrundlag citerer jeg: ”skolen skal motivere eleverne til i frihed at udvikle deres evner og særlige potentialer til gavn for den enkelte og for fællesskabet”.

For I har gennem årene oplevet et utal af mange forpligtende fællesskaber på skolen, fx velgørenhedsarrangementer, gudstjenester, morgensang og helt almindelig undervisning. Og meget ofte har I sikkert oplevet, at jeres egne individuelle behov kom i modvind - gennem alle årene har jeres lærere arbejdet målrettet på at give jer netop dét - modvindskompetence - så I kan stå imod og acceptere, at ofte står fællesskabet over den enkeltes behov.

Gode råd - uhhh, dem får I mange af, og I kan nok ikke huske dem alligevel, og i virkeligheden skal man jo holde sig fra at give gode råd, når folk ikke har bedt om dem. Her får I nogen alligevel. De er dog ikke fra mig, men fra såkaldt ”kendte” danskere, og de er målrettet årets studenter.

Fælles for mange af dem er, at I ikke skal være bange for at fejle: ”Livet tager alligevel” - undskyld, men her kommer der en sprogtidsel - ”røven på én!” Sagt af forfatter Tine Høeg.

Eller hvad med denne fra Mette Bock, tidligere minister: ”Dit liv har betydning for andres liv, så sæt ikke altid dig selv først”. Det er som taget ud af skolens værdigrundlag - men Mette Bock er jo også tidligere kirkeminister.

Radio- og TV-vært Abdel Aziz Mahmoud siger: ”Dit rygte er større end dit talent. Vær ordentlig. Det åbner døre. Ordentlige mennesker kommer langt. Røvhuller kommer alene”. Og igen, jeg skal beklage endnu en sproglig bjørneklo - men det er altså et citat.

Og ét råd, jeg synes er vigtigere end nogen sinde, er sagt af kommerciel chef i Google Danmark, Carina Gjerløv: ”Husk på, at din fremtid ikke står og falder med den karakter, der står på dit eksamensbevis”. Husk det, alle I piger og drenge. Det er langt vigtigere at være et varmt og godt og kærligt menneske, at have og udvikle sin karakter, det er vigtigere end at få gode karakterer. I skal overveje, hvordan jeres karakter er, meget mere end hvilke karakterer I har fået. Overvej, hvad I varmer jer på, en kold vinterdag, hvor cyklen er flad, bussen er kørt, det høvler ned med sne, og begge jeres forældre er på vej ud ad døren - og I vil rigtig gerne køres i skole: Hvad giver mest street credit hos dem? At I går med hunden, tager skraldet med ud, uden brok og uden ”jeg magter det ikke”. Eller at I møder dem med mord i blikket, og ”I fatter simpelt hen ikke, hvad det vil sige at være mig?” Medmindre I har nogle ekstraordinært overbærende forældre, så er sandsynligheden for, at de gider køre jer i skole eller læse jeres SRP igennem i 3.g, noget højere, hvis I møder jeres forældre, søskende og venner med varme og opmærksomhed - og deler lidt ud af jeres liv. Så får I noget at varme jer på en kold regnvejrsdag i januar. Og kig op – der er så mange mennesker omkring jer, der vil jer det alt bedste – forældre, bedsteforældre, venner, jeres lærere, naboen - og nu er vi jo i en kirke… hvis I kigger endnu højere op… I er ikke alene!

Tilbage til dannelsen. I har været i Rom i år. Jeg var i Prag i foråret med vores 10. klasser. En stor oplevelse for dem, håber jeg, men i hvert fald for mig. Det gør noget ved én, når man rejser, og man er så heldig at komme ud af både det 4-stjernede hotel og det store shoppingcenter beliggende i enhver hovedstads centrale plads. Det gjorde vi i Prag. Rejsen var tilrettelagt netop, så eleverne og vi voksne blev udfordret på vores verdensbillede. Carina og jeg har netop haft et online møde med samme rejsearrangør, som hjalp os med at arrangere turen til Prag. Vi vil i endnu højere grad søge at give de kommende 9. klasser oplevelser og vise dem verden, som den også kan være, men som vi aldrig ser, vi der lever vores privilegerede liv.

 Det var også noget helt særligt at tale med tjekkerne om, hvordan de oplever at være en del af den europæiske historie, der foregår lige nu i Europa og i Ukraine. Vi var af sted i marts - ganske få uger efter, at Rusland havde invaderet Ukraine. Tjekkiet havde på dét tidspunkt taget imod en kvart million ukrainske flygtninge. 250.000. Ud af en befolkning på ca. 10 millioner.

 Én af de første dage skulle eleverne lave mad til ukrainske flygtninge. Det var en del af udfordringen - at møde en verden, de slet ikke kendte. De købte ind, lavede mad, fyldte den varme mad i 2 store tunge jerngryder, som de skiftevis bar igennem gaderne og ind og ud af sporvognen, indtil vi ankom til dét sted, hvor maden skulle serveres. Den dag fik de mere historieundervisning end nogen sinde før, tænker jeg. Nye begreber som ”Berlinmuren”, ”Den Kolde Krig”, ”Jerntæppet” og ikke mindst ”Foråret i Prag i 1968” blev introduceret. Og ingen var upåvirket af at se sultne kvinder, børn og gamle – mænd mellem 16 og 60 var der nemlig ingen af, de var ved fronten. I dét øjeblik var det ret lige meget, om de var gode til matematik eller dansk. Det var helt andre karakteregenskaber, der var brug for. Mod som én af de vigtigste. Kraft og fantasi til at lave et køkkenbord af Europapaller. Mod til at spørge ukrainerne, om de ville smage maden. Uden at kunne sproget. Empati til at kunne være i, at mange græd af glæde over den uventede gave. Og smerten ved at opleve, at de ikke kunne servere mere mad. Dagen blev yderligere sat i perspektiv af, at den køkkendame, som hjalp vores unge mennesker med at lave mad – og rydde op – var fra Ukraine…

 Og for lige at komme ned på jorden igen: Carinas og mit møde med rejsearrangøren sluttede af med et ganske uventet spørgsmål: ”Ser I også Borgen?” Sagde Simon, som bor i Lissabon og elsker Borgen som enhver anden dansk TV-seer. Den havde vi ikke lige set komme 😊.

 Succes er mange ting. Denne dag var for mig et billede på, at vi som skole havde succes med at anskueliggøre for eleverne, hvad det betyder for andre mennesker, når man giver lidt af sig selv og sin egen tid – uden at forvente at få noget igen.

 I dag handler meget om at være en succes og at få succes – og helt sikkert en økonomisk succes - at få succes ved at blive til noget. At leve op til nogens forventninger, at blive som ”nogen venter”. Økonomi fylder helt sikkert meget i vores alle sammens bevidsthed lige for tiden. I marts 2020 under første lockdown kostede en liter benzin 8 kroner. Nu koster den næsten 20… Så selvfølgelig er I optaget af at finde en uddannelse og et job, der giver en god løn.

 Der er dog noget andet, jeg godt kunne ønske for jer, at I også lige overvejede. Hvad er motivet, hvad er drivkraften, hvad vil I gerne bidrage med? Vil I have en god løn? Eller vil I også give noget tilbage? Er det magt, prestige, forfængelighed eller er det kærlighed til mennesker, et ønske om at hjælpe eller måske en vision om at gøre verden til et bedre sted, der driver jer? Giv det en tanke.

 Succes som kunstner, gartner, frisør, bankmand, læge, sygeplejerske, mekaniker, eller måske lærer, ja uanset hvad I drømmer om af karriere, så husk det er vigtigt, at I ikke lader jer styre af egne eller andres ambitioner om at få succes ved at blive til noget – det er meget vigtigt, at I også finder ud af, hvem I vil være og ikke bare bliver til noget, men også til nogen.

 Vær tro mod jeres egne værdier og brug dem som udgangspunkt for de mange valg I skal til at træffe i forhold til uddannelse og karriere. For det er jo ikke kun, når det gælder uddannelse og karriere, det handler om at vælge, hvem I gerne vil være, og hvilken forskel I gerne vil gøre. Det er jo det hele jeres liv handler om! I jeres møde med omverdenen, familie, venner og de fremmede, I vil møde. 

 Gå ud i verden og gør en forskel for jer selv, for andre og for

fællesskabet. Og inspirér andre til at gøre det samme. Det ved jeg, I kan. I har kræfterne og evnerne til det – og det forpligter.

 Således vil jeg slutte med at ønske jer alle sammen alt det bedste på jeres videre vej. Måtte I både blive til noget, og til nogen. Og mens I venter på at blive til nogen, så kan I være noget for nogen. Og husk at spørge nogle gamle mennesker, sådan nogen over 50, hvad der har givet deres liv mening. Hvis I lytter til dét, så får jeres egne liv både mening og retning.

 Vi ønsker jer solskin og medvind alle dage - og ikke alt for meget modvind - på den vej, I skal gå.

Hanne Legaard, konst. skoleleder