Siden Skt. Josefs Skole blev oprettet i 1904, har det været de katolske søstres mål, at det skulle være en skole for alle børn, uanset trosretning og baggrund.
I lighed med størsteparten af de 22 katolske skoler i Danmark har Skt. Josefs Skole et formål, der i ord og indhold svarer til de mål og den virkelighed, som kendetegner skolerne i dag.


Fællesskab og Tillid

Skt. Josefs Skole er en kristen-katolsk skole, hvor respekt, faglighed og dannelse går hånd i hånd med innovative læringsmetoder, og hvor stolte traditioner understøttes af de to grundlæggende værdier: Tillid og Fællesskab.

  • Vi har tillid til egen og andres gode intentioner og formåen

  • Vi tror på, at udvikling og trivsel begynder med stærke fællesskaber

  • Vi har tillid til fremtiden, og til at vi i fællesskab kan gøre verden til et bedre sted

Skolens formål

Skt. Josefs Skole bygger hele sit virke på det katolsk-kristne livs- og menneskesyn, og har som sit særlige kendetegn til formål at skabe et værdibaseret skolemiljø, hvor Evangeliets ånd af frihed og kærlighed er levende.

Skt. Josefs Skole

  • skaber rammerne for, at den enkeltes indsigt i kristendommen vokser, og at den enkeltes tro afklares og modnes og har tilgivelse som en kerneværdi

  • er sin økumeniske opgave bevidst

  • skal søge at danne og uddanne eleverne til demokrati og ligeværd som en livsholdning

  • skal styrke elevernes mod til at træffe etisk funderede valg

  • skal forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre

  • skal give en undervisning, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen

  • skal motivere eleverne til i frihed at udvikle deres evner og særlige potentialer til gavn for den enkelte og for fællesskabet

  • drives efter de til enhver tid gældende love og regler for friskoler og private grundskoler