Skt. Josefs Skoles linjer og klassestruktur



Danske grundskoleklasser

Alle elever på 9.årgang aflægger Folkeskolens 9.-klassesprøve ved skoleårets afslutning.

Alle elever på 10. årgang skal aflægge Folkeskolens 10.-klassesprøve ved skoleårets afslutning: dansk, matematik, engelsk og tysk både mundtligt og skriftligt. 10. klasse tilbyder desuden Fit for Life, refleksion, 21Skills, religion og vejledning.


Talenthold eller Skills på 7. og 8. årgang

Alle elever på 7. og 8. årgang deltager enten i faget Skills eller på vores talenthold.
Eleverne skal inden opstart i 7. klasse tage stilling til om de vil vælge skolens talenttilbud eller deltage i faget Skills, som er obligatorisk for elever, som ikke er tilmeldt talentholdet.
Undervisningen løber over en 2-årig periode og valget er bindende.

Det 21. århundrede efterspøger nogle andre færdigheder end tidligere århundrede har. Derfor har der på verdensplan været fokus på det der hedder 21. century learning skills også kendt som det 21. århundredes kompetencer. Denne efterspørgsel vil vi gerne imødekomme ved at undervise eleverne i nogle af disse, enten som et nyt fag, vi i daglig tale kalder Skills, eller i forbindelse med undervisning på vores talenthold.LÆS MERE


International School

I skolens internationale afdeling foregår undervisningen efter Cambridge Curriculum, som findes på over 10.000 skoler/centre verden over.
Undervisningen foregår på engelsk i alle fag (med undtagelse af dansk og andet fremmedsprog) og forestås af engelsktalende lærere.
Der er 2-4 lektioners ugentligt obligatorisk danskundervisning i alle internationale klasser. Se også http://sktjosef.dk/en/education/teaching

I Year 10 og Year 11 gennemfører alle elever IGCSE-fagene som afsluttes i Year 11 med eksamen.