STEM bliver til STEAM

Vi er i den heldige situation, at vi i det kommende skoleår tilbyder nogle af vores elever muligheden for at være en del af en STEAM-klub her på Skt. Josefs skole. STEAM er en samlet betegnelse for fagene Science, Technology, Engineering, Arts and Maths. STEAM er også en betegnelse for en tværfaglig tilgang til læring, der er med til at øge børnenes/elevernes interesse i fagområderne.

Denne klub tilbydes alle elever på 4. og 5. årgang samt Y6 og Y7. Så ud over den faglige del, er der ydermere en samarbejdsflade imellem den danske og internationale afdeling, som vi også vil prioritere højt. 

Der vil være et begrænset antal pladser til STEAM klubben. Det vil være os fire lærere der sammensætter eleverne, hvis der er flere interesserede, end hvad holdet kan rumme.

Tidsrammen er to ugentlige lektioner efter skoletid. Vi vil have vores base, bl.a. i et skolens fysik/kemi lokaler, men nærområdet omkring skolen ønsker vi også at inddrage, så vidt det er relevant.

Arbejdsgangen kunne se således ud:

1.      Eleven får en idé eller undrer sig over et eller andet

2.      Eleven planlægger, laver skitser mm.

3.      Eleven designer og skaber sit projekt.

4.      Eleven tester sit arbejde. Virker det?

5.      Eleven fortæller om sit arbejde

 

Vi ønsker at kunne invitere gruppen på en to-dags tur til Danfoss Universe allerede d. 31. august - 2. september. For at få de bedste oplevelser på turen, har vi besluttet at tage en egenbetaling på 600 kr. Dette vil blive trukket over skolepengene i september. Opholdet inkluderer kost og logi, undervisning samt en hel dags adgang til Danfoss Universe og alle deres aktiviteter.

 

STEAM klubben er sammen med:

Maria De La Soledad Almaraz Hernández (ALM). Mail: ALM@sjs-roskilde.dk

Harry Osborne (HO). Mail: HO@sjs-roskilde.dk

Karima Henriksen (KH). Mail: KH@sjs-roskilde.dk

Morten Fich Lønnee (MFI). Mail: MFI@sjs-roskilde.dk

Hvis jeres barn har lyst til at være en del af STEAM klubben, er det vigtigt at han/hun har en stor lyst til at arbejde med naturfag og design samt det sociale samvær der er at finde på holdet. Det er dog bestemt ikke en forudsætning, at man er god til naturfag, det vigtige er, at man har lysten og nysgerrigheden. Da timerne ligger efter skole, ligesom en fritidsinteresse, er det vigtigt, at eleven brænder for denne mulighed, da det ellers kan være mange ekstra timer at lægge i dette.

Holdet vil løbe fra start august til april/maj. Hvad forventer vi af eleverne på holdet:

·        Vi forventer ,at eleverne viser socialt ansvar både over for dem de kender og dem de ikke kender

fra andre klasser og anden afdeling.

·        Vi forventer , at eleverne møder op hver uge og skulle der komme noget i vejen en enkelt gang, forventes der et skriftligt afbud til en af de ansvarlige lærere.

·        Vi forventer, eleverne deltager aktivt og med lyst og vilje til at undersøge og lære nye ting.

 

Sidste frist for tilmelding til STEAM klubben er onsdag den 1/6 kl. 13.00. Tilbagemelding skal ske til Karima og Morten på mailadressen skrevet længere oppe.

 Mailen skal indeholde:

 ·        Elevens navn

·        Elevens klasse

·        Samt en begrundelse for hvorfor eleven gerne vil være en del af STEAM klubben. Husk at det skal være elevens egen begrundelse.

 Grundet stor efterspørgsel og interesse for holdet, kan vi se os nødsaget til at vælge nogle frem for andre. Her vil vi lægge fokus på lysten samt elevens motivation for deltagelsen. Ydermere vil vi tage fat i klassens lærere angående elevens interesse for fagene. Holdet vil i sidste ende bestå af 1/3 elever fra den internationale afdeling og 2/3 elever fra den danske afdeling. Alle optagede medlemmer i den kommende STEAM-klub, kan forvente at få et svar på Forældreintra senest sidste skoledag fredag den 24. juni.

 Mvh.

STEAM lærerne Marisol, Harry, Karima og Morten

Guest User