I skole igen
Kære elever, forældre og ansatte,
Regeringen har meldt ud at 6. – 10. klasse kan vende tilbage til skolen fra mandag den 18. maj.
De nærmere retningslinjer for de ældste klassers tilbagevenden udsendes fra Børne- og Undervisningsministeriet i denne uge.
Så snart vi har modtaget retningslinjerne vil ledelsen i samarbejde med lærerne planlægge elevernes tilbagevenden og undervisning i genåbningsperioden.
Samtidig har Sundhedsstyrelsen offentliggjort nye generelle sundhedsmæssige anbefalinger – bl.a. er afstandskravet på 2 meter ændret til 1 meter.
Det betyder at 0. – 5. klasse kan flytte tilbage til deres eget klasselokale i denne uge. Ledelsen melder snarest ud, hvornår tilbageflytningen finder sted.
Vi udsender senere i denne uge retningslinjer både for 6. – 10. klassernes tilbagevenden og retningslinjer for adfærd og hygiejne.
Vi glæder os til at byde alle vores elever velkommen tilbage, selvom vi ikke må forvente at kunne starte en helt normal hverdag op fra mandag d. 18. maj.
Mange hilsener
Mads Frost Hansen
Konstitueret skoleleder