Tilbage til undervisning - diverse praktisk
Kære forældre
Vi har nu været i gang med fysisk tilstedeværelse på skolen siden den 15. april og indtil nu er det gået rigtig godt – det er dejligt at mærke elevernes glæde ved at være tilbage og ikke mindst at se, hvor gode de er til at overholde reglerne for adfærd, afspritning med mere.
Stoppet næse og løbenæseSundhedsstyrelsen har opdateret vejledningen for, hvornår elever skal blive hjemme eller sendes hjem, således at elever med stoppet næse eller løbenæse – uden andre symptomer – sandsynligvis ikke er syge med COVID-19 og derfor ikke behøver blive hjemme eller blive sendt hjem, hvis de ikke i øvrigt føler sig syge.
Derudover er pollen sæsonen godt i gang og det kan som bekendt medføre røde øjne og løbende næse. Børn med allergi må naturligvis godt komme i skole, men det vil være en stor hjælp, at I orienterer klassens lærer om, at jeres barn har allergi, så vi undgår at forveksle allergi med sygdom. Vi vil dog altid kontakte hjemmet ved allergiske udbrud, som er generende for barnet.
Børn som ringes hjemBliver jeres barn syg og skal ringes hjem er det som udgangspunkt en af Administrationens medarbejdere, der ringer til jer. Jeres barn sidder på biblioteket indtil afhentning. Når I kommer for at afhente jeres barn, skal I henvende jer i Administrationen, så vi ved at jeres barn er blevet hentet. Samtidig får I udleveret en kort orientering om, hvornår jeres barn må komme i skole igen.
Skolemælk fra tirsdag den 28. april.Skolemælk har oplyst at der igen vil blive leveret skolemælk fra tirsdag den 28. april.
Pas på hinanden.
Med venlig hilsen
Mads Frost Hansen
Konstitueret skoleleder