Skt. Josefs børnehave søger en pædagogmedhjælper til naturgruppen de ældste børn i børnehaven

Skt. Josefs børnehave søger en stabil og moden pædagogmedhjælper som kan tiltræde senest 1. november 2026.

Skt. Josefs skole & børnehave er en veldrevet organisation, hvor der er kort fra tanke til handling. Vi har høje ambitioner på børnenes vegne og i vores forventninger til hinanden.

I børnehaven har vi 34 børn i alderen 3-6 år, men udvider i efteråret 2026 med flere pladser i naturgruppen med de kommende skolebørn. Vi tager udgangspunkt i fællesskabet med fokus på nærværende voksne, der med pædagogisk relationskompetence skaber en tryg og omsorgsfuld dagligdag for børnene.

Vi lægger særlig vægt på leg, natur og udeliv. Vi har indrettet vores legepladser i forskellige tematiserede legezoner som giver plads til at udvikle børnenes leg.

Vi kan tilbyde dig
· et hus hvor vores grundlæggende værdier bl.a. er fællesskab og tillid
· mindre børnegrupper med erfarne og kompetente pædagoger som kollegaer
· et arbejdsfællesskab som har kerneopgaven i fokus
· faglig sparring og refleksion med kollegaer og leder
· gode personaleforhold med fælles temaaftner, traditioner og arrangementer.

Vi ønsker en pædagogmedhjælper med livserfaring der
· er tydelig og kan bidrage med at skabe en tryg og forudsigelig børnehavedag
· er relationskompetent, der kan aflæse børns initiativer og se bagom barnets handling
· kan bidrage aktivt, tage initiativ til praktiske håndværksmæssige opgaver
· kan fx spille musik eller bygge et fuglehus, snitte et sværd mv
· kan indgå i et tillidsfuldt samarbejde med kollegaer.

Stillingen er til besættelse senest 1. november 2026, Stillingen er på 35 timer.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomster.

Ansøgningsfrist 15. september 2026 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler finder sted løbende i uge 38.

Vi anbefaler at komme forbi børnehaven til en rundvisning. Du kan kontakte børnehavens leder Charlotte Andersen på telefon 26 78 82 18 eller på mail ca@sjs-roskilde.dk for at aftale en rundvisning.

Læs mere på vores hjemmeside www.sktjosef.dk

Ansøgning, CV, eksamensbeviser og referencer sendes via link nedenfor.
Alle ansøgninger bliver opbevaret og behandlet fortroligt indtil stillingen er besat, hvorefter de slettes. Læs mere om skolens persondatapolitik på hjemmesiden. Der indhentes referencer samt straffeattest og børneattest i forbindelse med ansættelse.

Skolegård School Yard

Ansøgningsfrist:

15. september 2026 kl. 12.00

Kontaktperson:

Charlotte Andersen
Telefon: 26 78 82 18
E-mail: ca@sjs-roskilde.dk