5. - 10. årgang tilbage i skole 6. april

Fysisk fremmøde fra uge og lyntest på Skt. Josefs Skole

Vi har lavet en aftale med Roskilde kommune om lyntest – på Skt. Josefs Skole.
Det kommer til at foregå i Præstegården.

Roskilde Kommune mener at kunne påbegynde testningen i ugen efter påske – sandsynligvis d. 8. april, eller snarest derefter. Vi får således vores helt eget lyntestcenter - etableret i tæt samarbejde med Roskilde kommune. Det er vi rigtig glade for.

I forbindelse med genåbningen af skolerne fra uge 14, opfordrer vi alle elever, der er fyldt 12 år, og som har fysisk fremmøde på skolen at gennemføre 2 ugentlige COVID-19-test.
Fra sundhedsmyndighedernes side er det således en kraftig anbefaling, men ikke et krav. I kan som forældre naturligvis vælge selv at stå for test af jeres barn. Vi forlanger ikke dokumentation for test ved fysisk fremmøde på skolen.

Vi beder alle forældre, der har børn i alderen 12-15 år om at give samtykke til, at eleverne kan testes på skolen af Roskilde kommune, hvis I ønsker det.

Det kræver informeret samtykke fra en forælder eller værge, hvis et barn under 15 år skal testes af Roskilde kommune for COVID-19. En elev, der er fyldt 15 år, kan selv give informeret samtykke til test. Hvis en elev, der er fyldt 15 år, henvender sig til testpersonalet og beder om at blive testet, vil dette være tilstrækkeligt samtykke.

Alle forældre vil på ForældreIntra modtage en samtykkeerklæring med ja/nej til test af deres barn. 

Samtykket gælder indtil den 1. juli 2021. I kan som forældre til enhver tid trække samtykket tilbage ved at sende en mail til skolens kontor, info@sjs-roskilde.dk.

Om COVID-19-testen
Lyntesten er en såkaldt næseborstest, der i forbindelse med test skal føres 2-4 cm op i næsen. Testen gennemføres af personale, der er oplært i at pode med denne test. Hvis der på et senere tidspunkt vil blive benyttet andre typer test end ovenstående, vil alle forældre/værger blive skriftligt informeret om dette.

Hver elev vil få mulighed for at blive testet 2 gange om ugen.
Vi sørger for, at eleverne kommer sikkert fra klassen til teststedet, fulgt af en lærer.

Ved positivt testsvar
Ved positivt testsvar kontakter vi forældrene hurtigst muligt. Roskilde kommune sørger for, at Styrelsen for Patientsikkerhed informeres med henblik på smitteopsporing.

Hvis vi konstaterer smitte i en klasse, mens klassen bliver testet, bliver klassen isoleret, indtil eleverne kan afhentes eller sendes hjem. Alle i klassen vil blive betragtet som nære kontakter, jf. skolens retningslinjer.

Guest User