Nyt den 13. marts kl. 12.00

Kære forældre

Selvom det var et trist syn her til morgen med en tom skole uden glade børn, så beviser det også, at alle tager situationen seriøst. Så tusind tak for opbakningen med at holde jeres børn hjemme og for alle de positive tilkendegivelser vi har fået for skolens håndtering.

Her på skolen fortsætter vi med nødberedskabet, hvor vi igen vil bede jer om, at melde ind, hvis jeres barn kommer i næste uge.
Obs. Nødordningen skal alene anvendes, når det er absolut nødvendigt!

  • Hvis I har børn som går i 0. - 6. klasse og i SFO, skal I skrive til jl@sjs-roskilde.dk, men KUN hvis I har brug for at benytte nødordningen.

  • Hvis I har børn som går i 7. - 10. klasse skal I skrive til CT@sjs-roskilde.dk, men KUN hvis I har brug for at benytte nødordningen.

  • Hvis I har børn som går i den internationale afdeling skal I skrive til DM@sjs-roskilde.dk, men KUN hvis I har brug for at benytte nødordningen.

Mange elever har bøger liggende på skolen, som de gerne vil have hjemme. Der er derfor mulighed for at komme forbi skolen i næste uge, hvor vi holder åbent for afhentning af bøger alle hverdage mellem kl. 8 og 12. 
I bedes henvende jer i administrationen, hvor vi vil hjælpe jer.

Er der spørgsmål til fjernundervisningsindsatsen skal I rette dem til jeres børns lærere via intra eller mail.

I de kommende 14 dage aflyser vi også samtlige arrangementer på skolen.
Hvis dit barns klasse f.eks. har lånt fællessalen til et klassearrangement, kan dette ikke afholdes.

Coronavirus fylder virkelig meget i vores hverdag lige nu, og mange børn og unge bliver derfor bekymrede for hele situationen. Det er derfor vigtigt, at vi husker at tale med dem om det.
Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Børns Vilkår udarbejdet to film, som både kan hjælpe børn og unge med at får svar på spørgsmål, men ligeledes kan det også hjælpe forældrene med at få talt med deres børn.
Vi anbefaler, at I ser filmene, så I er godt klædt på til at tale med jeres barn.

Film til børn: ”Til dig, der vil vide mere om den nye coronavirus”
Børnefaglig konsulent Ida Hilario Jønsson fra Børns Vilkår tager hånd om skolebørns bekymring og kommer med gode råd og fakta om den nye coronavirus.

Link til filmen: Ny coronavirus i børnehøjde: https://youtu.be/uJ6_8nwxbFI  eller  https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/Film-om-coronavirus


Film til voksne: ”Sådan taler du med børn om den nye coronavirus”
Børnefaglig konsulent Charlotte Smerup fra Børns Vilkår giver fire gode råd til, hvordan man tager hånd om børns bekymring for den nye coronavirus.

Link til filmen: https://youtu.be/iaNy2EXDZZ0  eller https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/Film-om-coronavirus

Vi forventer at komme med næste opdatering på tirsdag den 17. marts 2020.

Pas godt på jer selv og hinanden.

De bedste hilsner
Mads Frost Hansen
Konstitueret skoleleder

 

Rikke Holm