105.258,33 kr. doneret til syriske flygtninge i Jordan
105.258,33 kr. var det flotte resultat fra Velgørenhedsdagen, som skolen i dag kunne overrække til Caritas' generalsekretær Jann Sjursen. Han takkede ved morgensangen alle skolens elever for det flotte beløb og for den kæmpe indsats alle har ydet til gavn for de mange syriske flygtninge i Jordan.
Det var Rasmus og Kirstine fra 5.a, der glade kunne overrække kæmpe-checken til Caritas.