Naturfagslærer til udskolingen på Skt. Josefs Skole i Roskilde

Brænder du for at undervise i den naturfaglige fagrække og for arbejdet med unge mennesker? Så er der nu en sjælden mulighed for at blive en del af naturfagsteamet på Skt. Josefs Skole.

Stillingen indeholder undervisning i fysik/kemi-, biologi- og geografihold på henholdsvis 7., 8. og 9. årgang - sidstnævnte med henblik på at føre din klasse til den tværfaglige naturfagseksamen.
På sigt ønsker vi desuden, at du kan byde ind på matematikundervisningen.

Skt. Josefs Skole har 125 ansatte og cirka 1.000 elever, hvoraf cirka 20 procent går i den internationale afdeling. Skolen spænder fra børnehave og SFO over børnehaveklasse til 10. klasse.

Skt. Josefs Skole er baseret på det katolsk-kristne grundlag der, sammen med vores grundlæggende værdier, er fundamentet i vores beslutninger og handlinger i relationen til elever og forældre, medarbejdere og i ledelsesgruppen.
Siden 1904 har skolen fokuseret på børns trivsel, læring og dannelse med et lokalt hensyn og et globalt udsyn. Dette fundament står skolen stadig på, og det styrker vores elever i en verden i konstant forandring.

Om os
Skt. Josefs skole er en veldrevet skole, hvor der er kort fra tanke til handling. Vi har høje ambitioner på elevernes vegne og i vores forventninger til hinanden. Vi har veluddannede medarbejdere, der brænder for børn og undervisning, ser teamet som det naturlige omdrejningspunkt og har fokus på elevernes trivsel, faglige udvikling og dannelse.

Vi er en god arbejdsplads med fleksible rammer omkring arbejdets tilrettelæggelse, baseret på høj grad af tillid.
Vi har en aktiv medarbejdergruppe, som gerne arrangerer og deltager i sociale aktiviteter.
Vi bryster os i det hele taget af at have gode forhold for vores medarbejdere.

Om dig
·Du er uddannet lærer med linjefag eller tilsvarende kompetencer i flere fag i den naturfaglige fagrække
·Du synes, at teenagere er fantastiske og er ambitiøs på deres vegne
·Du er en tydelig og engageret voksen, som på anerkendende vis skaber motivation og udøver klasserumsledelse
·Du kan både arbejde selvstændigt og tværfagligt, og du har lyst til at sætte din viden i spil i forhold til kompetente kolleger og samarbejde om udviklingen af elevernes faglighed og trivsel
·Du er god til at opbygge et godt og stærkt samarbejde mellem skole og forældre
·Du anvender naturligt IT og praktiske aktiviteter kreativt som en integreret del af undervisningen.

Om jobbet
·Samarbejde og fællesskab er helt centralt. Du forventes derfor at kunne bidrage til fællesskabet for elever, forældre og kolleger
·Vores lærere har undervisning på én eller flere årgange, men kun i samme afdeling
·Vi har et tæt samarbejde i teams, på årgangen og i faggrupperne.

Stillingen er en fastansættelse på fuld tid fra 1. november 2024.
Ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter kvalifikationer og nærmere aftale.

Det praktiske
Du er meget velkommen til at kontakte skoleleder Martin Kofoed på E-mail mk@sjs-roskilde.dk / tlf. 53769308 for at høre mere om stillingen.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 24. september 2024.

Ved ansættelse indhentes børne- og straffeattest.

Ansøgning, CV, eksamensbeviser og referencer sendes via link nedenfor.

Alle ansøgninger bliver opbevaret og behandlet fortroligt indtil stillingen er besat, hvorefter de slettes. Læs mere om skolens persondatapolitik på hjemmesiden

Læs mere på vores hjemmeside www.sktjosef.dk 

Skolegård School Yard

Ansøgningsfrist:

Tirsdag den 24. september 2024

Kontaktperson:

Skoleleder
Martin Falkenberg Kofoed

Telefon: 53769308

E-mail: mk@sjs-roskilde.dk