IT-Supporter

(20 timer om ugen)

Vi søger en dygtig, serviceminded og pålidelig ny kollega med gode engelskkundskaber til vores IT-support-team.

Stillingen er på 20 timer og din primære funktion vil være at yde support til lærere og elever ved brug af teknisk udstyr. Som IT-supporter vil du spille en central rolle i at sikre en stabil drift og effektivt brug af den teknologi, der bruges indenfor skoleverdenen.

Skt. Josefs skole er en moderne og attraktiv arbejdsplads med et stærkt værdisæt, som vi værner om i dagligdagen. Vi er en stor skole med over 1000 elever og cirka 120 medarbejdere fordelt på lærere, pædagoger, administrativt personale, serviceteam og en IT-enhed.

Ansvarsområder

Ud over at supportere alle ansatte og elever med forskellige IT-udfordringer, skal du også være behjælpelig med:

  • Installering og konfigurering af Windows-operativsystemer, som sikrer optimal ydeevne

  • At udføre generelle fejlfindings- og vedligeholdelsesopgaver, f.eks. diagnosticering af hard- og softwareproblemer, sikre at netværksforbindelsen er i top samt håndtere evt. problemer med printere

  • At samarbejde med resten af IT-teamet om identificering og implementering af løsninger på IT-relaterede udfordringer

  • At hjælpe med lagerstyring samt registrering af udstyr, softwarelicenser og garantier

  • At holde dig ajour med de nyeste teknologier og tendenser indenfor IT, så vi altid kan yde den bedst mulige support.

Om dig

  • Du er serviceminded og du vil trives i et arbejdsmiljø præget af glade børn og unge

  • Du behersker både dansk og engelsk, da vi har både danske såvel som internationale medarbejdere og elever

  • Du har evnen til at kommunikerer med mange forskellige mennesker og at gøre den tekniske verden forståelig for personer uden teknisk viden

  • Du er en ørn til Windows-operativsystemer, herunder installation, konfiguration og fejlfinding

  • Det ligger naturligt til dig at arbejde selvstændigt og have en proaktiv tilgang til at identificere og løse tekniske problemer

  • Erfaring med at arbejde i et uddannelsesmiljø er en fordel, men ikke et krav

  • Du har viljen og lysten til løbende at tilpasse dig nye teknologier. 

Vi tilbyder relevant videreuddannelse og vi vil give dig sparring og support, så du kan føle dig godt tilpas i din stilling hos os.

Stillingen giver dig mulighed for at bidrage til et spændende uddannelsesmiljø, hvor vi har stor fokus på en effektiv og sikker drift af vores IT-systemer.

Den tekniske viden er vigtig, men vi leder efter dig, som også er frisk på at bruge dagligdagen på at hjælpe andre med alle mulige basale tekniske udfordringer alt fra reset af password, netværksproblemer, It-opsætning relateret til afvikling af eksamen. 

Vi værdsætter teamwork højt og ønsker en person der er omstillingsparat, tålmodig og som brænder for at hjælpe andre.  

Kan du genkende dig selv i det beskrevne og ønsker du en deltidsstilling i et pulserende uddannelsesmiljø, så håber vi, at du vil søge stillingen.

Vi opfordrer alle til at søge uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse.

Sådan søger du

Indsend dit CV samt en ansøgning der beskriver din relevante erfaring og sprogfærdigheder via link nedenfor.  

Stillingen er med start primo august 2023 og vi vil løbende afholde samtaler indtil stillingen er besat.

Løn- og ansættelsesvilkår efter aftale.
Ferieafvikling følger skolernes ferieuger.

Vi indhenter straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Yderligere information

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte IT-coordinator Kasper Lysbjerg Jørgensen 53 39 32 29  / klj@sjs-roskilde.dk eller viceskoleleder Kevin Goggins på mail kg@sjs-roskilde.dk.